Slagteri med ambitioner

Grambogård

GRAMBOGÅRD

grambogårdTæt ved Tommerup på Fyn ligger Grambogård - et selvstændigt slagteri med store ambitioner. På slagteriet er det ikke kun smagen, der er i højsædet, men i særdeleshed dyrevelfærden. “Dyrenes velfærd, den overordnede belastning på klima og miljø og kødets smag kan simpelthen ikke skilles ad,” siger Grambogårds direktør Alex Lysemose.

Hos både Aarstiderne og Grambogård er ansvarlighed og kvalitet fuldstændig fundamentale grundværdier. Aarstidernes afsæt i økologien og Grambogårds fokus på dyrevelfærd skaber en endnu stærkere ansvarlighed, som vi brænder for at dele med alle, der har lyst til at være med. Vi er stolte af samarbejdet, ambitionerne er store og det skal komme dyr såvel som klima og kunder til gode.

Nært samarbejde med landmændene

I første omgang koncentrerer samarbejdet mellem Aarstiderne og Grambogård sig om hakket og skært oksekød, der leveres til Aarstidernes måltidskasser. Kødet kommer fra stude.

Studene lever i besætninger inden for 2 timers kørsel fra Grambogård. Om sommeren nyder de unge okser det frie liv, typisk langs de fynske kystområder med masser af kløver, urter og græs, mens de i årets kolde måneder går frit rundt i store, åbne løsdriftsstalde i et varmt og tykt lag halm. Studene vokser naturligt op og presses aldrig til at vokse sig store og stærke på rekordtid.

På Grambogård er dagligdagen karakteriseret ved et nært samarbejde mellem slagtersvendene og landmændene. Når dyrene ankommer til slagteriet foregår det i fred og ro, for landmændene og medarbejderne på slagteriet er enige om, at dyrene fortjener en ordentlig og tryg behandling.

Det tætte samarbejde med landmændene sikrer Grambogård stor indflydelse på dyrenes levevilkår, lige fra dyrenes fødsel, valg af foder og omhyggelig håndtering af kødet. Samtidig bliver sporbarheden af de enkelte dyr øget, og kødets vej fra jord til bord bliver overskuelig og gennemsigtig.

FILOSOFIEN ER AFGØRENDE

Spørger du Alex Lysemose er etisk ansvarlighed, nærhed og kvalitet afgørende. Grambogårds filosofi er, at respekt og omtanke for dyrene og det gode håndværk skaber det bedste produkt. ”På Grambogård brænder vi for vores arbejde, og vi arbejder udelukkende sammen med særligt udvalgte, ansvarlige landmænd, der ligesom os går op i deres drift med liv og sjæl,” siger Alex Lysemose. Det er altså nærheden, relationerne og en række grundprincipper, der former livet på Grambogård. ”Glade dyr er vores udgangspunkt og glade kunder er vores mål. Og det kan du smage. Derfor siger vi, at glade dyr er god smag”.

Se Aarstidernes udvalg af økologisk kød her

Idékassen