Kyllinger og kalkuner

Økologiske kyllinger og kalkuner med højtflyvende smag

Biofino

Størstedelen af Aarstidernes kyllinge- og kalkunudskæringer kommer fra Biofino i Nordvest Tyskland. Biofino er en dygtig og detaljebevidst producent, som suverænt har sat sig på det tyske marked for økologiske kyllinger. Aarstiderne er en af de få, der importerer Biofinos fjerkræ til Danmark, og det er vi rigtig stolte af. Biofino er yderst kvalitets- og sikkerhedsbevidste, og sikrer forholdene for deres kyllinger og kalkuner ned til mindste detalje - Fra marken og staldene hvor fjerkræene fodres med Biofinos selvproducerede foder, til slagtning og kødets udskæring. I Aarstidernes kasser finder du ofte Biofinos fjerkræ som kyllingelår og kalkuntern eller andre dejlige, nemme hverdagsudskæringer. Biofinos produktion ligger desuden tæt på vores pakkeri i Sønderjylland, og det hjælper til at sikre os, at fjerkræet er helt frisk, når vi modtager det til pakning.

Bodin

Fjerkræ fra franske Bodin i den vestlige del af Frankrig lever et godt og langt liv. De går på store udendørs arealer, lever i flokke med eget hus og mæsker sig mætte i økologisk foder. Men det ganske særlige ved Bodin er de solide, økologiske traditioner som den franske familievirksomhed bygger på.
Jean Bodin startede for mere end 30 år siden, som den første i verden, med at opdrætte og sælge 100 % økologiske kyllinger. Han var pioner, og det understreges af, at han begyndte at avle økologiske kyllinger 13 år før den første franske økologiske certificering trådte i kraft. Fra den dag af og til i dag, bygger Bodin på Jeans simpel og jordbunden tanke: Man sælger ikke andre, noget man ikke selv ville spise.
I dag er virksomheden overtaget af Jeans sønner Yves og Marcel, og Bodin har vokset sig til at være en af de førende leverandører af økologisk fjerkræ i Europa. Men selvom Bodin er en af Europas førende opdrætter af fjerkræ, er kvaliteten af fjerkræenes liv stadig kontrolleret ned til mindste detalje. Sønnerne sørger fortsat for at Bodins kyllinger, perlehøns, berberiænder og kalkuner får et langt og godt liv med økologisk foder, som de selv producerer, samt adgang til store frilandsarealer hvor fuglene kan støvbade og skrabe i jorden.
Bodin arbejder tæt sammen med 70 økologiske landbrug fra nærområdet i det vestlige Frankrig.
Deres kyllinger lever mindst 81 dage, og når tiden er inde bliver kyllingerne slagtet på den mindst mulige stressende måde ved et slagteri, som ligger højst en times kørsel fra kyllingernes gård.

Rose Poultry

Fra danske Rose Poultry får vi hele, ferske kyllinger opdrættet på en jysk og en fynsk gård - begge med stor erfaring i at drive økologisk landbrug. Kyllingerne har haft et langt og naturligt liv med masser af plads, lys, frisk luft og adgang til fjerpleje og støvbadning. Kyllingerne er klækket af øko-høns, og de får udelukkende dansk, økologisk foder med masser af frisk grønt.

Kalu

Den danske virksomhed Kalu, der har specialiseret sig i handel med fødevarer fra hele verden, leverer forskellige kyllingeudskæringer til Aarstiderne. Kyllingerne kommer fra gårde i Frankrig, der er tale om kød af bedste kvalitet, og de er opdrættet med meget god plads. Fodret består af 60 pct. korn og majs og 40 pct. kraftfoder og er uden antibiotiske vækstfremmere.

Se Aarstidernes udvalg af økologisk kød her

 

 

Idékassen