Placida Osuna

”Olivenolie feder ikke.” Den konklusion drog jeg første gang jeg hørte, at olivenolie var sundt. Det er jeg så blevet drillet ret meget med siden - men uanset om man hæver af det eller ej, er jeg meget begejstret for olivenolie og bruger det i næsten alt. Og for ca. 3 uger siden var jeg så heldig at møde Plácido Osuna. Lige midt i Spaniens stegepande. Her er varmt. Meget varmt og langt syd på. Ca. 100 km fra Sevilla. Landskabet er afsvedet og jorden er helt rød og knoldet. Her midt i olivenlunden – eller imellem lange rækker af oliventræer – står Plácido, på den mark som han mors bedstemor
købte tilbage i gamle dage. I dag laver han olivenolien til Aarstiderne.

Der er tale om en ret unik produktion, hvor al den olie, vi får, kommer fra én mark – en form for enkeltmarksolivenolie, hvis man drager paralleller til vinverdenen. Plácido, som også er digter og kunster, dyrker sammen med sin familie 88.000 oliventræer. Derfor er det er en helt speciel fornemmelse at stå sammen med ham midt i de snorlige rækker af træer og høre fortællingen om hvordan god olivenolie laves. ”Kærlighed til jorden, træer dyrket med omtanke og så hele tiden sørge for, at vi bruger sunde, raske oliven, som vi har passet godt på”.
Oliventræet passes som et frugttræ. Det beskæres, så der kommer luft igennem (det forhindrer sygdomme). Der podes for at sikre sorten og så høstes oliven i oktober og november. Man ryster træet, så olivenene falder ned på et tæppe. Herefter skal de presses indenfor 12 timer. En hurtig presning giver
den bedste smag – ligesom tidspunktet er afgørende for smagen. Hvert træ giver ca. 7-8 liter olivenolie. Eller sagt på en anden måde: Der skal 1
træ til at vi kan sende 8 dåser olie ud til jer kunder.

UHM! – I olivenlunden lærte jeg en ny ret med olivenolie at kende: Ristet toast med olivenolie. Jeg ved faktisk ikke om det er en ret... Det er vel på en måde lige så meget en ret som franskbrød med smør er. I Spanien spiste vi ristet toast med olivenolie til morgenmad, middag og aften. Det bliver serveret på den lokale tank, på baren og gerne sammen med en kulsort espresso. Simpelt er godt, når solen skinner. En anden klassiker er en let fortolkning af den klassiske tomatsalat – her i en spansk version med Plácidos olivenolie og lokale kapersbær fra nabokonen.

600 gram tomater – gerne i forskellige slags og farver
1 agurk
50-100 gram kapersbær
6 skiver brød/flutes
2-3 fed hvidløg
1 citron
en hård ost, som manchego (eller parmesan hvis man laver den i Italien)
en gavmild mængde olivenolie

Skær tomater og agurk i store tern. Ikke skiver, men i store rustikke og ukurante stykker. Rist skiver af brød i brødristeren eller på en grillpande. Gnid brødskiverne med 1 helt fed hvidløg. Vend grøntsagerne sammen med brødskiverne og kapersbær. Riv citronskal og hvidløg over og vend salaten sammen mens du tilsætter olivenolie. Riv til sidst osten ud over og servér gerne med god sardin eller ansjos.

Så… spis og drik rigelige mængder olivenolie. Plácido har arbejdet for at få de fineste dråber ud af arbejdet i marken. Der er uden tvivl læst god poesi for træerne og lagt håndværk i produktionen

Relaterede produkter
Idékassen