Fermenteringslandkøkken

KIMCHI, KRAUT, KVASS OG KOMBUCHA

Det er nu over et år siden vi udgav Fermenteringsbogen, og siden da er interessen for fermenteringens univers kun steget. Derfor åbner vi i foråret 2017 endnu engang dørene op og afholder fermenteringslandkøkken på Krogerup Avlsgaard. Vi dykker ned i fermenteringens historie og hvad fermentering kan. Der vil være et oplæg på en times tid, hvor vi kommer rundt i alle hjørnerne af fermentering. Vi taler om kimchi, kraut, kvass og kombucha.

I løbet af aftenen vil vores værter også demonstrere de grundlæggende discipliner indenfor fermentering. I får smagt på håndværket, får udleveret opskrifter og vejledning, så I selv kan fortsætte projektet derhjemme. Der vil hele aftenen være rig mulighed for at få fingrene i kålen og massere egen kraut eller kimchi.

Vi serverer et dejligt måltid mad – selvfølgelig med fermenterede indslag – tilberedt af vores kokke i den smukke sydlænge på Krogerup Avlsgård.

Vi afholder Fermenteringslandkøkken 1. og 16. februar og 9., 16. og 30. marts. Inger Kjærgaard, der er uddannet kok fra Søllerød Kro og siden 2009 har haft egen kogeskolevirksomhed, og Ginda Hirslund, kok, ernæringsterapeut og kogebogsforfatter, er værter til arrangementerne.

Hvis vejret tillader det, starter vi med en tur i marken, så husk fornuftigt fodtøj!

Kl. 17:00 Hurtig tur i marken og kompost
Kl. 17:30 Foredrag om fermenteringens grundprincipper og demonstration
Kl. 18:30 Workshop – lav en kraut, kombucha eller kvass til at tage med hjem
Kl. 19:30 Let måltid mad med fermenterede elementer – under maden svarer vi på spørgsmål
Kl. 20:30 Slut

Det vil være muligt at købe Fermenteringskogebogen til en reduceret pris til arrangementet.

Pris: 270 kr.

KØB BILLET HER

Tidspunkt: onsdag 1. februar, torsdag 16. februar (UDSOLGT), torsdag 9. marts (UDSOLGT), torsdag 16. marts (UDSOLGT) og torsdag 30. marts (UDSOLGT) kl. 17-21.

NYE DATOER: torsdag 23. marts, torsdag 6. april, torsdag 20. april, torsdag 27. april, torsdag 4. maj, torsdag 11. maj, torsdag 18. maj og torsdag 1. juni kl. 17-20.30.

Adresse:
Krogerup Avlsgaard
Krogerupvej 3
3050 Humlebæk

Idékassen