Butikken er lukket mellem kl. 02 og 04

Miljøet

Omtanke og opmærksomhed

Omtanken for miljøet har en naturlig og høj prioritet – uanset om vi er i marken, i køkkenet eller på landevejen. Og vi arbejder konstant på at blive bedre til at passe på natur og mennesker.

I disse år er vi meget opmærksomme på den globale opvarmning, og vi arbejder målrettet på at mindske vores udledning af drivhusgasser.

CO₂-REGNSKAB

Siden 2006 har vi ført kontrol med vores CO₂-udledning fra grøntsagerne forlader markerne og til kasserne lander hjemme på køkkenbordene i både Danmark og Sverige. CO₂-udledningen kommer især fra transport, energiforbrug og emballage. Den ændrer sig med vores handlinger, vi følger med og måler undervejs og vi prøver hele tiden at forbedre os. 

Du kan se udviklingen i vores CO₂-regnskaber her.

KLIMABEREGNINGER PÅ KASSER OG RETTER

Vi har smagt på tallene og beregnet, hvor meget CO₂ der bruges på fremskafning af råvarer til en række almindelige danske retter og sammenlignet med Aarstidernes måltider. I Aarstiderne har vi fokus på grøntsagerne og det kan ses!

Læs om måltidsberegningerne her.  

80/20 MAD

Animalske fødevarer belaster miljøet ekstra meget, fordi der beslaglægges mere jord i produktionen. 80/20 Mad er en madfilosofi, der kan hjælpe dig til at forbedre klimapåvirkningen af dine måltider.  

Her kan du læse om 80/20 Mad og finde ud af, hvor stort et areal det kræves for at producere én ko – og hvor mange gulerødder man kunne få i stedet.    

UNDGÅ MADSPILD

Madspild er, ja, spild! Derfor er det vigtigt at passe godt på råvarerne på deres vej fra avler til pakkeri og videre ud til køkkenerne, for at intet går til spilde undervejs.

Du kan følge vores arbejde fra jord til bord her.   

KOMPOST

Kompost hjælper os med at genbruge næringsstofferne i f.eks. madaffald eller kasseret grønt. Samtidig holder det jorden sund og god til dyrkning af nye afgrøder. 

Find opskriften på en god kompostkage her

MILJØMÆRKER

Vi tænker på miljøet i alt vores arbejde. Det er vi certificeret for. 
Læs, hvilke miljømærker Aarstiderne lever op til her. 

Du kan kontakte Svend Daverkosen på sd@aarstiderne.com, hvis du vil vide mere om Aarstidernes miljøpolitik og CO2-tiltag.

Idékassen