CO2-regnskab

Detaljeret information om aarstidernes CO2-forbrug

Figur 1. CO₂ udledning 2012-2015
Nøgletal for CO2-udledningen, 

I Aarstiderne arbejder vi på at begrænse vores udslip af de skadelige drivhusgasser CO2, metan og lattergas. Det er en lang og sej proces, hvor vi flere gange årligt indsamler oplysninger om, hvor meget CO2 de forskellige dele af Aarstiderne udleder.

Vi holder bl.a. styr på, hvor mange og lange flyrejser vi tager, hvor mange kilometer vores lastbiler og varevogne kører, og vi tjekker el- og varmeforbruget på vores lager, pakkeri og kontor. Vi spørger sågar vores medarbejdere om, hvordan de kommer på arbejde. Det påvirker nemlig alt sammen Aarstidernes samlede CO2-udledning.

CO₂-REGNSKAB 2012-2015

Det nyeste CO₂ regnskab giver 4 års overblik over Aarstidernes samlede udledning af CO₂ fra 2012-2015. 

I 2012 udledte Aarstiderne 2.799 ton CO₂, hvilket i 2015 er steget til 4.220 ton CO₂. Udledningen stiger i takt med, at flere danske og svenske husstande får kasser fra Aarstiderne. Ser man på CO₂-udledningen pr. drop, er stigningen kun 2 % i den samme periode, mens antallet af kasser, der leveres pr. drop er steget støt. De største poster på energiregnskabet er transport, energi og emballage.  

I takt med udvidelse af vores pakke- og lagerfaciliteter forøges elforbruget. Samtidig er forbruget af olie til opvarmning faldet markant fra 2012 til 2015.    

Med hensyn til emballage afspejles ændringer i Aarstidernes kassesammensætning fra en overvægt af Grønt- og Frugtkasser  i 2012 til en klar overvægt af Måltidskasser i 2015, hvilket betyder at der udover en trækasse med frugter og grøntsager ofte også køres en flamingokasse med kød og andre kølevarer ud til kunderne. Det samlede forbrug af flamingo er derfor steget, men vi har i mellemtiden lært at genbruge disse kasser ved at belyse dem med UV-lys, så flamingokasserne nu bruges 3 gange før de smides ud.

Vi har desuden lavet en lille ændring på nyhedsbrevets format, der betyder, at CO₂-udledningen fra tryksager nu er faldet med hele 30 % for hvert drop. Samtidig er papirtypen udskiftet til et mere bæredygtigt cradle-2-cradle papir.

CO₂-rapporten for 2012-2015 kan findes her.      

VORES INDSATSOMRÅDER 

Vi får ikke reduceret vores CO₂-udledning med et slag, men vi har lavet en handlingsplan for, hvilke tiltag vi skal sætte i gang for at bringe CO₂-udslippet ned. 

Vi sætter bl.a. ind på følgende områder:

  • Transport 
    Udledninger fra vores lastbiler og varevogne skal ned, for de står for størstedelen af vores CO₂-udledning. Derfor er vi meget optagede af biobrændsel, elbiler, og andre alternative transportløsninger. Målet er at finde en bæredygtig og klimavenlig løsning på transportområdet.
  • Emballage 
    Både plastposerne i kasserne og emballagen om de frugter og grøntsager, der har brug for separat indpakning, skal være endnu mere miljørigtig. Udfordringen er at bruge dels så lidt som muligt og dels finde de mest bæredygtige materialer.
  • Energi 
    Aarstidernes el- og varmeforbrug vil vi gerne sætte ned på CO₂-neutral vis. Derfor fliser vi de brugte kasser, og varmer kontorer og pakkeri op med dem. Vi følger løbende med i mulighederne for at reducere vores forbrug af el- og varme.
  • Indkøb 
    For at skåne atmosfæren mest muligt er flytransport af frugt- og grøntsager bandlyst i Aarstiderne. Vi sejler alle oversøiske råvarer til Danmark. Vi forsøger også at begrænse indkøbet af grøntsager dyrket i opvarmede drivhuse.

Download en samlet oversigt CO₂-regnskab for 2005-2012 her.

Download miljøredegørelse 2011 her

Download miljøredegørelse 2007 her

Interesseret i CO₂?

Du kan kontakte Svend Daverkosen på email sd@aarstiderne.com, hvis du vil vide mere om Aarstidernes CO2-regnskaber.

Idékassen