Klimaberegninger af råvarer fra Aarstiderne og Concito

At sætte tal på klimabelastningen

Aarstiderne har i samarbejde med den grønne tænketank Concito gennemgået klimabelastningen for Aarstidernes produkter (fx danskproducerede jordskokker, spanskproducerede peberfrugter, tyskproduceret fjerkræ og danskproduceret svinekød). I alt er over 400 forskellige varer blevet klimaberegnet. Beregningerne er foretaget af Aarstiderne (ved landbrugs- og klimachef Svend Daverkosen) og Concito (ved videnchef Torben Chrintz). 

Overordnede faktorer ved klimabelastning

Klima og miljø belastes gennem flere forskellige faktorer, der alle spiller en rolle i den samlede klimabelastning:

Produktion (primær) i landbrug og gartneri:
- Beslaglæggelsen af jord kaldet ILUC (Indirect Land Use Change)
- Selve produktionen i form af redskaber, traktorer, diesel mv.
- Forarbejdning på vaskeri, mejeri, slagteri, sylteri, saftpresning mv.
- Transport fra gårdene til Aarstidernes pakkeri
- Energiforbrug ved pakning af kasser, truckkørsel, elhunde, emballageforbrug mv.
- Transport af pakkede kasser til kunderne
- Strømforbrug i husholdningerne

Dertil skal lægges betydningen af råvare- og/eller madspild i
- Primærproduktionen
- Under transport
- I pakkeri 
- I husholdningerne

Overordnet set gælder det, at ca. 2/3 af den samlede klimabelastning kan tilskrives ILUC. Nogle kalder det ”fravær af natur”; altså belastningen af at beslaglægge jord til produktion, der ellers ville have været vild natur. ILUC medtages ikke i nogle klimaberegninger, hvorfor man kan observere markante forskelle mellem forskellige klimaberegninger. 

Hvis forholdet mellem CO2-udslip og kalorier for hvede, bønner, ærter og korn sættes til indeks 1, kan vi i grove træk regne ud at

- Grove grøntsager som kartofler, rodfrugter og kål har et indekstal på 2
- Sydgrønt (fx tomater, peberfrugter og auberginer, der har et godt udbytte sydpå) har et indekstal på 3
- Bladgrønt (der typisk indeholder meget få kalorier) har et indekstal på 6

- Fisk har et indekstal på 4
- Æg har et indekstal på 7
- Mejeriprodukter (der er en meget varieret gruppe) har et indekstal på 20 
- Kylling har et indekstal på 20 
- Svin har et indekstal på 30
- Oksekød, lammekød og gedekød har et indekstal på 50

Som tommelfingerregel kan vi heraf uddrage, at grøntsager har i gennemsnit et indekstal på 4. Animalske produkter har i gennemsnit et indekstal på 30-40 og belaster altså, kalorie for kalorie, klimaet 8 gange mere end grøntsager. 

Hvis man har to aftensmad à 500 gram – én portion fra Danmark med en gennemsnitlig transportlængde på 200 km, og én portion fra Spanien med en gennemsnitlig transportlængde på 3.000 km – kan klimabelastningen ved at vælge de spanske grøntsager udlignes ved at begrænse indtaget af oksekød med 4 g, svinekød med 7 g eller fjerkræ med 12 g.

Læs hele klimanotatet om Madvaner og klimapåvirkning her

Idékassen