Aarstiderne søger 2 Distributionskoordinatorer

til vores Terminal i Avedøre Holme - Hvidovre

Vi søger en struktureret og selvstændig koordinator til Aarstidernes distribution på vores terminal i Avedøre

Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med vores kundeservice og de mange chauffører, der hver uge leverer Aarstidernes måltidskasser, frugt og kolonial til mere end 30.000 familier i Danmark og Sverige.

Vores supply chain er et komplekst område og din plads er centralt placeret i distributionen med direkte reference til vores terminalchef på vores adresse i Avedøre Holme. Du får fra starten af et stort ansvar og du indgår i et tæt samarbejde med 3 dygtige kollegaer.

Din opgave er, i fællesskab med dine kolleger, at koordinere en række daglige opgaver. Der skal bl.a. følges op på dagens leveringer, efterleveringer, vareflytninger og meget mere. Derudover vil der være daglig kontakt med vores vognmænd og chauffører.

Du er udadvendt og god til at kommunikere med alle slags mennesker. Du er tydelig i din kommunikation. Du har et godt overblik og er optimerende i din tilgang til opgaverne. Med andre ord – du er med til - og gør dit bedste  for at vore kunder får en fantastisk oplevelse, når de modtager Aarstidernes kasser.

    Vi søger en medarbejder, som

  • har relevant erfaring indenfor distribution og/eller kundeservice
  • har en god forståelse for svensk og engelsk – skrift/tale
  • er dygtig til systemer (gerne Navision) og generelt har gode IT-færdigheder
  • stilingen er fuldtid, 37 timer. Arbejdstiden ligger i tidsrummet mandag-fredag 8-16 og hver anden søndag 6-16, 
  • der vil indenfor dette tidsrum også være mulighed for at arbejde hjemmefra  

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Terminalchef, Søren Tærsbøl på tlf. 22 22 07 66 (på hverdage mellem 10 og 14, dog ikke i uge 12 – kontakt da i stedet Teamleder for kundeservice, Lone Rathsach på tlf. 22 22 07 26)

Ansøg i formularen. Ansøgningsfristen er senest d. 2. april 2017. Vi holder jobsamtaler løbende. Ansættelsestidspunkt er efter aftale.

Aarstiderne genskaber den tætte forbindelse mellem dyrkningen af jorden og glæden ved måltider, fulde af gode råvarer, sundhed, smagsoplevelser og nærvær. 

Aarstiderne leverer økologiske fødevarer direkte til køkkendøren hos kunder, der værdsætter kvalitet, mangfoldighed og smagsoplevelser.
Aarstiderne beskæftiger i dag 185 medarbejdere – i Danmark og Sverige.

The simplest CRM tool out there
Idékassen