Kvalitetskoordinator til Kvalitetsafdeling - (Weekendvagt)

til Barritskov mellem Vejle og Juelsminde

Vi søger en kvalitetskoordinator til Aarstiderne, til et særligt job, hvor du arbejder 24 timer fordelt på fredag, lørdag og en halv dag søndag hver uge og herefter har 4 fridage i den følgende uge. Stillingen aflønnes som en 30 timers stilling. 

Vi søger en grundig og systematisk koordinator til Aarstidernes kvalitetsafdeling – et spændende job, hvor du sammen med dine kollegaer får ansvar for at sikre de høje standarder, der kendetegner Aarstidernes råvarer og måltidskasser.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende arbejde, hvor du bliver en del af et dedikeret hold med 3 fastansatte kollegaer. Sammen står I for at kontrollere kvaliteten af alt frugt, grønt, kød, fisk og kolonial, som kommer hjem til pakkeriet på Barritskov. Samlet får vi ca. 550 paller med råvarer hver uge.

Opgaverne

Din hverdag vil bestå af en kombination af hands on kvalitetskontrol i pakkeriet, og opfølgende arbejde på kontoret.  Du får reference til vores kvalitetschef, Michael Damsgaard Hansen og arbejdsplads på Aarstidernes gård; Barritskov mellem Vejle og Juelsminde.

Vi forventer, at du har

  • råvarekendskab – gerne indenfor frugt og grønt, mejeri eller kød
  • relevant uddannelse - gerne levnedsmiddeltekniker, procesteknolog eller anden fødevareteknisk uddannelse
  • erfaring - gerne med fødevarelovgivning og mærkning af fødevarer
  • kendskab - gerne til egenkontrolprogrammer efter HACCP-principperne
  • en selvstændig natur og nyder at udføre den praktiske og daglige kvalitetskontrol
  • flair for IT (Navision/Officepakken) og er dygtig til at kommunikere, og taler som minimum engelsk

Resultatet af dit arbejde har direkte indflydelse på dagens madoplevelse hos mere end 40.000 familier, der alle har høje forventninger til, at vi yder vores bedste. Vi tilbyder løn i forhold til kvalifikationer, samt naturligvis pension og mulighed for sundhedsforskning. Vi har en god økologisk frokostordning. 

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt kvalitetschef Michael Damsgaard Hansen på tlf. +45 22 22 02 32. Send os din ansøgning hurtigst muligt via ansøgningsformularen herunder - vi holder samtaler løbende og ansættelsestidspunkt er efter aftale. Ansøgningsfristen er 23 maj 2017.


______________________________________________________________________________________________

A webform by Podio - click here to get yours
Idékassen