Til Thomas Harttung A/S søger vi en dygtig økonomiassistent

på Barritskov mellem Vejle og Juelsminde

Thomas Harttung A/S søger en økonomiassistent med selvstændigt regnskabsansvar til at varetage en bred vifte af spændende økonomiopgaver.

Om Thomas Harttung A/S

Thomas Harttung A/S er et holding- og administrationsselskab for en række selskaber og aktiviteter indenfor og udenfor landbruget. Vi har et tæt samarbejde med Aarstiderne A/S, som har sit pakkeri og sin administration på Barritskov. Du vil naturligt komme til at arbejde tæt sammen med Aarstidernes økonomiafdeling. 

Om jobbet

Det er tale om en central stilling hvor du får ansvaret for den daglige drift af bogholderiet for en række selskaber og aktiviteter, herunder

  • finans-, debitor- og kreditorstyring
  • daglig bogføring, afstemninger, betalinger, afregning af moms m.v.
  • selvstændigt at lave månedsafslutninger med alt hvad det indebærer 
  • deltage i udarbejdelse af budgetter og forecasts
  • udarbejdelse af kvartals- og årsregnskaber – sidstnævnte i samspil med vores revisionsselskab Ernst & Young, Århus
  • diverse ad-hoc opgaver

I alt er der mere end 100 mennesker, som har deres daglige gang på virksomhedens adresse, så vi lægger vægt på, at du kan begå dig og nemt samarbejde med de fleste – både hjemme på gården og i kontakt med vore eksterne samarbejdspartenere. Vi er kendt for en god tone og er en arbejdsplads præget af direkte tale, ambitioner og arbejdsglæde.

Vi søger en medarbejder, som

  • har min. 5 års relevant erhvervserfaring fra en økonomiafdeling – og gerne erfaring med landbrugsregnskaber (ikke et krav – kun en fordel)
  • har en relevant uddannelse inden for bogholderi og økonomi
  • kan lide at tage fat. Vi har de seneste år oplevet gode vækstrater og det skaber mange opgaver og en spændende hverdag, hvor der er brug for din hjælp
  • har erfaring med Navision eller lignende ERP-system, samt gode Excel kundskaber

Du får reference til Driftsdirektøren i Thomas Harttung A/S. Stillingen er normeret til  30 timer. Du får frihed under ansvar og fleksibilitet i planlægning af egen arbejdstid. Derudover tilbyder vi løn i forhold til kvalifikationer samt naturligvis pension. Vi har en god økologisk frokostordning.

Aarstidernes HR-afdeling bistår Barritskov med ansættelsen. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Aarstidernes HR-chef Jacob Dietz på tlf. + 45 22 700 716. Send os din ansøgning via linket. Senest ansøgningsfrist er 14. april 2017.

________________________________________________________________________________________

Get your own webform with Podio
Idékassen