Vi søger nye medarbejdere til Aarstidernes Ringeteam

På Krogerup Avlsgård i Humlebæk

Hvad er jobbet?

Vi søger et nyt hold medarbejdere til Aarstidernes ringeteam (Krogerup Avlsgaard)

Jobbet består i at ringe til Aarstidernes kunder og følge op på deres levering af Måltidskasser.  Du skal hjælpe kunderne med praktiske spørgsmål omkring betaling, bestilling og levering. Du skal guide i vores sortiment og stå for rådgivning, vejledning og mersalg.

Hvem søger vi?

Vi søger først og fremmest dig, som rigtig godt kan lide at tale i telefon. Du er udadvendt og synes det er helt naturligt at ringe op til mange forskellige mennesker, som du ikke kender (men som er kunder hos Aarstiderne). Du er kendt for at kunne tale med mange forskellige personligheder – og er god til at stille spørgsmål og lytte til kunderne.

Du er grundig og pligtopfyldende. Du kommer altid til tiden og løser altid dine opgaver til punkt og prikke. Og du er som sagt virkelig god til at tale i telefon.

Hvordan bliver jeg ansat?

Du starter med at svare på 4 spørgsmål her på siden. Herefter udvælger vi dem, som skal til samtale.
Jobsamtalen bliver på Krogerup Avlsgaard.
Du gennemgår først et kort interview og herefter skal du prøve at ringe ud til en kunde: Både så du kan se om jobbet er noget for dig og så vi kan se, hvordan du griber opgaven an.

Umiddelbart herefter giver vi besked om, hvem der får tilbudt jobbet. I forbindelse med ansættelse får du oplæring i jobbet, lærer Aarstiderne og vores produkter at kende.

Hvad er arbejdstiden?

Arbejdstider er 7½ time om ugen – 2 vagter af 3-4 timer.  På hverdage mellem kl. 17-20.

Ansøgningsfrist er 1. april. Vi holder løbende samtaler. Starttidspunkt er så hurtigt, som muligt.


Aarstiderne genskaber den tætte forbindelse mellem dyrkningen af jorden og glæden ved måltider fulde af gode råvarer, sundhed, smagsoplevelser og nærvær. Aarstiderne leverer økologiske fødevarer direkte til køkkendøren hos kunder, der værdsætter kvalitet, mangfoldighed og smagsoplevelser. 

Aarstiderne beskæftiger i dag 185 medarbejdere – i Danmark og Sverige

The simplest way to manage projects out there
Idékassen