Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Æggekage med kartofler, porre og sprød bacon samt spidskåls-salat med æble

Æggekage med kartofler, porre og sprød bacon samt spidskåls-salat med æble

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • dijonsennep
  • mælk
  • karry

Sådan gør du

Kartofler
Skræl bagekartoflerne og skær dem i grove tern. Fjern lidt af top og bund på porren og skær dem i skiver. Kom kartoflerne og porren i vand med salt og kog dem 4 minutter, til de er let møre. Hæld vandet fra og afkøl.

Æggekage
Tænd ovnen på 200 grader og find en stor pande frem med et håndtag, som kan tåle at komme i ovnen. Skær tomaterne i både. Skær bacon i skiver og steg dem sprøde og gyldne på en pande eller i ovnen. Læg baconskiverne til side på en tallerken. Kom kartofler og porrer på panden og steg et øjeblik, evt. sammen med lidt karry. 

Pisk æggene sammen med 1 dl mælk eller vand og krydr med salt og peber. Hæld æggene over kartoflerne og ryst panden, så æggemassen fordeler sig mellem kartoflerne. Læg låg på panden, sæt den i ovnen og bag æggekagen i 10-15 minutter. Tag låget af panden og bag æggekagen videre i ca. 10 minutter, til den er gylden, fast og gennembagt. Kom sprødstegt bacon og tomater på toppen.   

Spidskåls-salat med æble
Skær spidskålen i tynde strimler og æblet i små tern. Rør lidt dijonsennep med eddike, olivenolie, salt og peber. Bland spidskålen med dressingen og æbletern, og krydr med lidt salt og friskkværnet peber.    

Servering
Servér æggekage med sprød topping og spidskåls-salat med æble.

-