Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Æggewraps med kikærter og broccoli i karry

Æggewraps med kikærter og broccoli i karry

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion kikærter (udblødte)
  • 4 æg
  • ½-1 dl kikærtemel
  • ½ spidskål (fintsnittet)
  • ½ brev spidskommen
  • ½ citron
  • 1 løg (i smalle både)
  • 1-2 fed hvidløg (fintsnittet)
  • ½ bundt gulerødder (i tynde, skrå skiver)
  • ½ broccoli (i mundrette buketter)
  • 1 squash (flækket og i skiver)
  • ½-1 brev karry
  • ½ chili (finthakket)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • mælk

Sådan gør du

1. Hæld iblødsætningsvandet fra kikærterne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre, 30-35 minutter. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 minutter. 

2. Rør æggene sammen med ½-1 dl kikærtemel til en tyk dej. Rør ½ dl vand eller mælk i dejen, og krydr med salt og peber. 

3. Skyl og klargør alle grøntsagerne.

4. Kom spidskål i en skål, tilsæt salt, spidskommen og citronsaft, og kram kålen godt.

5. Varm en pande op med lidt olie og sauter løg, hvidløg, gulerødder, broccoli og squash let mørt.

6. Hæld vandet fra kikærterne.

7. Kom de drænede kikærter med på panden, drys med karry, og steg det hele let gyldent og gennemvarmt. Smag til med salt, peber og chili. Tag fyldet af panden.

8. Hæld en skefuld dej på den varme pande med en anelse olie, og steg i et par minutter, til æggemassen har sat sig, men wrappene stadig er bløde. Fortsæt med resten af dejen, til du har 4-6 æggewraps.

Servering
Fyld æggewrappene med de varme grøntsager, og spis spidskålssalat ved siden af.

-