Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Artiskokker med krydderurtecreme

Artiskokker med krydderurtecreme

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • ½ citron (saften)
  • 1 tsk madagaskarpeberkorn (brug evt. normale peberkorn)
  • 1-2 laurbær
  • krydderurter (vælg dine favoritter)
  • ½ dl olivenolie
  • 3 skalotteløg (finthakket)
  • 1 dl creme fraiche 38 %
  • brød (vælg et lækkert et)
  • salt og peber

Sådan gør du

Sæt vand over til artiskokkerne, fx i en elkedel.

Bræk stokken på artiskokkerne af, helst så der følger tråde med ud fra artiskokkens hoved.

Hæld det kogende vand i en gryde (eller brug blot gryden, du har kogt det i) sammen med lidt salt, citronsaft, peberkorn og laurbær. 

Kog artiskokkerne i ca. 25-30 minutter, afhængig af størrelsen. Vandet må gerne bulderkoge. Når de er møre, tages de op af vandet, dryppes af for vand.

Mos de blandede krydderurter i en morter med olivenolie og lidt flere peberkorn.Tilsæt finthakket skalotteløg. Vend blandingen med cremefraiche, og krydr med salt og peber. 

Spis artiskokkerne ved at holde i spidsen af et artiskokblad og og bide artiskokkødet af bunden af bladet. Dyp artiskokkødet og lækkert brød i krydderurtecremen.

-