Banh mi chay - vietnamesisk sandwich med tofu, grønt og hoisindressing
Opskrift
Ingredienser
-
½ agurk
-
½-1 icebergsalathoveder
-
½ bundt forårsløg
-
1/3 chili
-
1 brev hoisinsauce
-
1/3 grøn citron
-
2 surdejsbaguetter
-
1 pakke marineret tofu
Tjek at du selv har
-
olie
-
olie til stegning
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader.
Grøntsager
Skyl, og afdryp alle grøntsagerne, og pil hvidløget. Skær gulerødderne og agurken i fine strimler, gerne på et mandolinjern. Pluk salaten i store stykker. Snit forårsløg i tynde skiver. Hak chilien fint.
Hoisindressing
Kom hoisin i en lille skål. Smag til med finthakket chili, citronsaft, knust hvidløg og 2-3 spsk. olie, gerne sesamolie.
Baguette
Stænk brødene med vand, og bag dem sprøde i ovnen, 8-10 minutter.
Tofu
Skær tofuen i stave, og steg dem gyldne og sprøde i olie på en varm pande.
Servering
Flæk baguetterne, og for dem med salatblade. Fyld godt op med gulerødder, agurk, forårsløg og ristet tofu. Dryp spicy dressing over, og server. Spis resten af grøntsagerne og dressingen til.