Banh mi med ristet kikærte-"tofu", sød chili og grønt
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose kikærtemel
-
½ løg
-
2-3 fed hvidløg
-
½ chili
-
½ kinaradise
-
½ agurk
-
1 hjertesalat
-
2 surdejsbaguetter
-
1 brev sød chilisauce
-
½ grøn citron
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
Sådan gør du
Kikærte-"tofu" (laves på dag 1)
Kom kikærtemel og 4-5 dl vand i en gryde og pisk det til en jævn grød. Kog langsomt grøden op og pisk godt, så den tykner. Kog grøden igennem under piskning, til den er meget tyk, ca. 5 minutter. Tag gryden af varmen.
Pil løg og hvidløg. Hak løg og 1-2 fed hvidløg. Skyl chilien og hak halvdelen fint. Sauter løg og hvidløg klare i olie og tilsæt lidt chili. Rør det i kikærtegrøden og smag til med salt og mere chili. Kom kikærtegrøden i en flad, firkantet form og lad den stå i køleskabet natten over.
Dag 2
Tænd ovnen på 200 grader.
Grønt
Skyl grøntsager og mynte, og afdryp. Snit gulerødder, kinaradise og agurk i tynde strimler (gerne på et mandolinjern med tænder). Pluk salaten i blade.
Surdejsbaguetter
Stænk baguetterne med vand og bag dem gyldne og sprøde i ovnen i 10 minutter.
Kikærte-"tofu"
Vend kikærtedejen ud af formen og skær den i aflange stave. Steg dem gyldne og sprøde i rigeligt olie på en varm pande. Lad dem afdryppe.
Banh mi
Smag sød chilisauce til med 1 fed presset hvidløg og citronsaft. Flæk baguetterne og fyld dem med salatblade, "tofu", grøntstrimler og chilisauce. Top med mynte og server.
HUSK: Kom markærterne i en kål og dæk med rigeligt vand. Lad dem udbløde til i morgen.