Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bigoli med tomat-chilisauce og rucola

Bigoli med tomat-chilisauce og rucola

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg (uden top, finthakket)
  • 2-3 fed hvidløg (finthakkede)
  • 1 chili (finthakket)
  • 1 karton hakkede tomater
  • ½ bæger piskefløde
  • 1 pakke bigoli-pasta
  • 1 bakke rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt, sort peber og eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

1. Sæt vand over til pasta.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne.

3. Steg løg, hvidløg og lidt chili (efter smag) blødt og klart i olivenolie i en tykbundet gryde. 

4. Hæld hakkede tomater og ½ dl vand på, og lad det hele småsimre i 5-7 minutter. 

5. Hæld fløde i, og kog saucen jævn, 2-3 minutter. Smag til med salt, peber og chili.

6. Kom bigoli-pastaen i det spilkogende vand, tilsæt salt, og kog pastaen al dente, 3 minutter.

7. Vend rucola med lidt olivenolie, 3-4 dråber eddike, salt og sort peber.

8. Dræn (næsten alt) vandet fra, og vend pasta med tomat-chilisauce. Spæd evt. til med lidt kogevand.

Servering
Anret pasta i dybe tallerkner, og top med rucola.

-