Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta penne med tomat-chilisauce og rucola

Pasta penne med tomat-chilisauce og rucola

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 løg med top (finthakket - toppen i tynde ringe)
  • 1-2 fed hvidløg (finthakkede)
  • ½-1 chili (finthakket)
  • ½ pose pasta penne
  • ½ karton hakkede tomater
  • ½ bæger piskefløde
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt, sort peber og eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

1. Sæt vand over til pasta.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne.

3. Steg løg (gem toppene til servering), hvidløg og lidt chili (efter smag) blødt og klart i olivenolie i en tykbundet gryde. 

4. Kom pastaen i det spilkogende vand, tilsæt salt, og kog pastaen al dente, ca. 10 minutter.

5. Hæld hakkede tomater og 1/4-½ dl vand i gryden til løgene, og lad det hele småsimre i 5-7 minutter.

6. Hæld fløde i, og kog saucen jævn, 2-3 minutter. Smag til med salt, peber og chili.

7. Vend rucolaen med lidt olivenolie, 2-3 dråber eddike, salt og sort peber.

8. Dræn (næsten alt) vandet fra, og vend pasta med tomat-chilisauce. Spæd evt. til med lidt kogevand.

Servering
Anret pasta i en dyb tallerken, og top med rucola og løgtoppe.

-