Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Maccheroni i tomat med chili og creme fraiche

Maccheroni i tomat med chili og creme fraiche

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • Halvdelen af løgene
  • 1 chili
  • 1 hjertesalat
  • 1 forårsløg
  • 1 flaske mosede tomater
  • 2 pakker maccheroni
  • 1 lime
  • 2 bægre creme fraiche 18 %
  • 1 stykke parmesan

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • sukker

Sådan gør du

Sæt 2 liter vand over til pasta.

Grønt
Pil løg og hvidløg. Skyl chili, salat og forårsløg.

Tomatsauce
Hak løg og 2 fed hvidløg fint, og skær chili i tynde ringe (tag lameller og kerner med, hvis du kan lide din sauce hot, ellers kasser det). Sauter hakket løg og hvidløg blødt og klart i olivenolie i en dyb pande. Hæld mosede tomater på og lad det hele småsimre i 5-10 minutter. Smag til med fintsnittet chili, salt, peber og evt. et nip sukker. 

Maccheroni
Kom pastaen i det spilkogende vand og tilsæt lidt salt. Kog den al dente, ca. 9 minutter, hæld vandet fra og lad den dryppe af i en sigte.

Salat
Snit imens forårsløg i meget tynde skiver. Snit den grønne top fint og kom den i en skål. Pluk salaten i blade, anret på et fad og drys snittet forårsløg (den hvide del) over.
Rør en dressing af limesaft, 1 fed presset hvidløg, salt, peber og olivenolie. Vend dressingen i salaten. 

Servering
Monter tomatsaucen med creme fraiche og smag til med chili, salt og peber. Vend pastaen i tomatsaucen, riv parmesan over og top med fintsnittet løgtop. Server med salat til.


-