Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Broccoli og rødløg med tamari, ristede sesamfrø og brune ris

Broccoli og rødløg med tamari, ristede sesamfrø og brune ris

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 pose sesamfrø
  • 1 broccoli (delt i både gennem stokken)
  • 1 rødløg (i smalle både)
  • 1-2 fed hvidløg (fintsnittede)
  • ½ chili (finthakket)
  • 1/3 citron (saft)
  • 1 brev tamari
  • ½-1 bundt koriander

Sådan gør du

Køkkennote: Vil du skære broccolien ud uden af få for meget smulder med, så flæk den i 2, og skær den i lange både ned gennem stokken. Husk at skrælle stokken først – den er meget grov, og ikke rar at tygge i.

1. Sæt vand over til ris.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 2½ dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt inden servering.

3. Rist sesamfrøene gyldne på en tør pande, 2-3 minutter.

4. Skyl og klargør alle grøntsagerne.

5. Varm en wok godt op, og tilsæt lidt olie.

6. Kom broccoli i wokken, og steg et par minutter. Bevæg wokken, så broccolien ikke brænder på.

7. Tilsæt rødløg og hvidløg til wokken, og steg endnu et par minutter under konstant bevægelse.

8. Smag til med chili, citronsaft og tamari.

Servering
Anret ris i en stor skål, top med broccoli og grønt, og drys med ristet sesam og frisk koriander.

-