Broccoliskud i cremet korma-karry med kokos og brune ris
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose brune basmatiris
-
1 bundt løg med top
-
1½-2 breve korma-karrypasta (start med lidt og smag til)
-
1 dåse kokosmælk
-
1 citron
Sådan gør du
Ris
Skyl risene og sæt dem over at koge i 1 liter vand uden salt. Kog risene under låg i 30 minutter. Lad dem hvile i 5 minutter og smag til med salt inden servering.
Grøntsager
Skyl grøntsagerne og pil hvidløget. Gem løgtoppene til drys. Skær løg og hvidløg i tynde både. Skær toppene af gulerødderne (lad lidt grøn top sidde på) og skær dem i tynde, skrå skiver. Hak ingefær fint.
Korma-karryret
Varm en gryde eller en wok op med lidt olie. Steg løg, hvidløg og gulerødder let møre i 3-4 minutter. Tilføj broccoliskud, ingefær og karrypasta, og steg endnu et par minutter. Hæld kokosmælk på og kog igennem. Smag til med salt, citronsaft og evt. mere karrypasta.
Kåltopping
Snit kålen i meget fine strimler og skær løgtoppene i tynde ringe. Vend kål og løgtoppe sammen og smag til med lidt citronsaft, salt og sort peber.
Servering
Servér ris i store skåle, kom broccoliskud i korma-karry ovenpå og top med kål og løgtoppe.
Kimchi til dag 3: Lav kimchi i dag, så den har tid til at udvikle sig. Se tip og find opskrift på dag 3.