Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Burgere med salat, fritter og guacamole

Burgere med salat, fritter og guacamole

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler (skyllet og i kvarte eller både)
  • 1 avocado (flækket og udstenet)
  • 1-2 fed hvidløg (presset)
  • ¼-½ chili (efter smag – finthakket)
  • ½ lime
  • 2 vegebøffer med valnødder og mandler
  • 1 hjertesalat (delt i blade)
  • 1 bakke tomater på gren (i skiver)
  • 1 løg (i tynde ringe)
  • 2 frøboller
  • 1 brev tomatrelish

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg elsker vegebøfferne fra Dragonfly. Jeg har oplevet, at de er lidt porøse og let knækker, hvis de steges på en stegepande. Derfor bager jeg dem i ovnen, og håndterer dem med en bred spatel. De er forstegte, så du behøver ikke tilsætte olie.

1. Tænd ovnen på 200 grader.

Skyl og klargør grøntsagerne, efterhånden som de skal bruges i opskriften.

2. Vend kartoffelbådene med olivenolie, salt og peber, og bred dem ud på en plade med bagepapir. Bag dem gyldne og sprøde i ovnen i ca. 30 minutter.

3. Skrab avocadokødet ud, mos det med en gaffel, og smag til med hvidløg, chili, lidt limesaft, salt og peber.

4. Læg vegebøfferne på pladen, ved siden af fritterne, og bag dem med de sidste 10-12 minutter.

5. Anret salat, tomatskiver og løgringe på et fad.

6. Læg bollerne ved siden af bøffer og fritter, og bag dem med de sidste 5 minutter.

Servering
Flæk bollerne, og fordel lidt guacamole og tomatrelish på top og bund. Kom salat og vegebøf i, og top med løgringe og tomatskiver. Server med fritter og resten af guacamolen til.

-