Chili sin carne med creme fraiche og salat
Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Bønner
Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med frisk vand og kog dem møre i ca. 35 minutter. Tilsæt salt og lad dem trække i 5 minutter.
Grøntsager
Pil løg og hvidløg. Skur og skyl gulerødder, squash og chili. Skyl salaten og afdryp.
Chili sin carne
Skær løg, hvidløg, squash og halvdelen af gulerødderne i tern og sautér dem klare i lidt olie i en tykbundet gryde. Hæld de mosede tomater ved og lad retten småsimre under låg i 10-15 minutter.
Dræn kogevandet fra bønnerne og gem lidt af det. Kom de møre bønner i gryden til tomatsaucen og kog igennem og spæd med lidt bønnevand. Smag til med finthakket chili, salt, sort peber og et nip sukker samt evt. lidt spidskommen.
Salat
Del salaten i blade og kom dem på et fad. Skær gulerødderne i lange strimler med en tyndskræller eller mandolin. Vend gulerødderne med salaten og dryp med citronsaft, salt og olivenolie.
Servering
Servér chili sin carne i skåle, top med lidt creme fraiche og spis den enkle salat til.