Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Cremet bønne-otto med portobellosvampe og rødt grønkål

Cremet bønne-otto med portobellosvampe og rødt grønkål

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bæger hvide bønner (evt. kogt på dag 3)
  • 1 pose rød grønkål
  • 1 roséløg
  • ½ bakke dadeltomater
  • 1 bæger flødeost
  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Tjek at du selv har

  • hvidvin
  • grøntsagsbouillon

Sådan gør du

Hvide bønner
Hvis du ikke allerede har kogt bønnerne, så hæld vandet fra dem og kog dem i friskt vand i ca. 30 minutter. Tilsæt salt og lad dem trække i 5 minutter. 

Grøntsager
Rens svampene og skær dem i tern. Skyl, rib og afdryp grønkålen grundigt. Hak løg og hvidløg fint. Pluk grønkålen i mindre stykker. Skær tomaterne i kvarte.

Bønne-otto
Sautér løg og hvidløg klare i olivenolie i en tykbundet gryde i et par minutter. Hæld 1 glas vin eller vand i gryden og lad det fordampe. Tilsæt de kogte bønner, 1-2 dl kogevand fra bønnerne og evt. lidt bouillon. Lad det småkoge under omrøring i et par minutter. Vend flødeosten i og rør godt rundt. Varm en pande op med lidt olie og steg svampene gyldne. Tilsæt grønkålen og lad stege et par minutter til den lige falder sammen. Krydr godt med salt og peber. Vend halvdelen af blandingen i bønne-ottoen og smag til. Vend resten med dadeltomaterne.

Servering
Anret bønneottoen i dybe tallerkner, top med grønkål, svampe og dadeltomater, kværn sort peber over og servér.

-