Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Cremet bønne-otto med ristede svampe og persille

Cremet bønne-otto med ristede svampe og persille

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • hvidvin
  • sennep

Sådan gør du

Bønner
Skyl bønnerne og kom dem i en gryde med friskt vand. Læg låg på gryden og kog bønnerne møre, ca. 30 minutter.

Tomatsalat
Skyl og afdryp salat og tomater. Pluk salaten i blade eller mindre stykker. Skær tomaterne i små tern. Pil 1 løg og skær det halve i fine tern (em den anden halvdel til dag 3). Riv skallen af citronen og gem den til bønne-ottoen. Rør en dressing af citronsaft, salt, peber, olivenolie og evt. sennep. Vend tomater og det halve løg med dressingen og smag til. Anret salatbladene på et fad og fordel tomat-løgsalaten ovenpå.

Bønne-otto
Hak 1 løg og 2 fed hvidløg fint. Sautér løg og hvidløg klare i olivenolie i en tykbundet gryde i et par minutter. Hæld 1 dl vand (eller hvidvin) i gryden og lad det fordampe. Tilsæt de kogte bønner samt 1-2 dl kogevand fra bønnerne. Lad det småkoge under omrøring 5-7 minutter. Vend den revne ost i, sluk for varmen, og smag til med salt, sort peber, reven citronskal og -saft. 

Svampe
Rens de to slags svampe og skær dem i mindre stykker. Skyl og afdryp persillen og hak den groft. 
Varm en pande op med lidt olie og steg svampene gyldne ved høj varme. Tilsæt hakket persille og lad det stege et minut. Krydr godt med 1-2 fed finthakket hvidløg, salt og peber. Vend halvdelen af de ristede svampe og persille i bønne-ottoen og smag til.

Servering
Anret bønne-ottoen i dybe tallerkner, top med resten af de stegte svampe og persille. Kværn sort peber over og servér med tomatsalat til. 

-