Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Falafelburger med ristet squash, fritter og yoghurtdip

Falafelburger med ristet squash, fritter og yoghurtdip

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 løg (de almindelige)
  • 2 hjertesalater
  • 1 bakke marmande-tomater (store, knudrede)
  • 2 bægre yoghurt naturel
  • ½ citron
  • 2 squash
  • 1 pakke falafelfars
  • 4 spirevip-boller

Tjek at du selv har

  • Olie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Tænd ovnen på 225 grader.

Fritter
Skur kartoflerne, og skær dem i smalle både. Vend dem med lidt olie, salt og peber, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. 

Bag dem gyldne og sprøde i ovnen, ca. 25 minutter.

Salat
Skyl og afdryp alle grøntsagerne, og pil 2 fed hvidløg. Pil løgene, og snit dem i tynde skiver. Pluk salaterne i blade, og skær tomaterne i skiver. Læg det hele på et fad.

Yoghurtdip
Smag yoghurten til med 2 pressede fed hvidløg, salt, peber og lidt citronsaft.

Squash
Skær squashen i ½ cm tykke skiver. Mas 2 upillede fed hvidløg fladt med siden af en kniv, og steg hvidløget let gyldent på en varm pande i lidt olie. Tilsæt squashskiverne, og steg dem gyldne sammen med hvidløget. 

Tag squashskiverne af panden, og læg dem på fedtsugende papir.

Falafelbøffer
Form falafelfarsen til 4 flade bøffer, og steg dem gyldne og gennemstegte i rigeligt olie, 3-4 minutter på hver side.

Boller
Sæt bollerne i ovnen ved siden af fritterne, og bag dem i 4-5 minutter.

Servering
Server det hele, og saml selv burgerne ved bordet. Yoghurtdippen kan både bruges som dip til fritterne og til at smøre i burgerne. 





-