Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Falafler med salat, ristet broccoli, syltet glaskål og tahin-dressing

Falafler med salat, ristet broccoli, syltet glaskål og tahin-dressing

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion kikærter (iblødsat dagen før)
  • 1 løg
  • ½ lime
  • 1 broccoli (gem ½ stok til dag 4)
  • ½ salathoved
  • ½ bakke cherry-blommetomater
  • 1 brev tahin
  • ½ glas oliven
  • glaskål (syltet dagen før)

Tjek at du selv har

  • vegetabilsk olie
  • spidskommen
  • chilipulver

Sådan gør du

Skyl grøntsagerne og afdryp godt. Pil løg og hvidløg.

Falafler 
Hæld vandet fra kikærterne og kom de rå kikærter i en blender eller foodprocessor. Hak halvdelen af løget og 2 fed hvidløg groft og kom det ned til kikærterne. Kør falafelfarsen til en grov mos og krydr med salt, revet limeskal og evt. 1-2 tsk. spidskommen

Varm 2 dl olie langsomt op i en jerngryde.  

Grønt
Del broccolien i grove buketter og kom dem i en skål. Riv halvdelen af broccolistokken fint på et rivejern og rør det i falafelfarsen. Gem resten til dag 4.

Del salaten i blade, skær cherrytomaterne i tern og læg begge dele på et fad. Snit resten af løget i tynde skiver og læg også det på fadet.

Tahin-dressing 
Rør tahin med 2-3 spsk. vand og smag til med 1 fed knust hvidløg, limesaft, salt og sort peber samt evt. lidt chilipulver.

Falafler
Form falafelfarsen til små kugler med en ske. Kom 4-5 kugler i olien ad gangen og steg dem, til de er sprøde og gyldne, 3-4 minutter. Afdryp dem på fedtsugende papir.
Fortsæt med velafdryppede broccolibuketter. Hvis der er for meget vand ved dem, så sprøjter olien. Steg dem et par minutter og dryp godt af. Tip: Alternativt kan du stege falafler og broccoli på en pande i mindre olie. 

Servering
Fordel snittede oliven over salaten, tomaterna og løget på fadet. Dryp med lidt limesaft, olivenolie og havsalt. Servér med falafler, sprød broccoli og tahin-dressing samt syltet glaskål. 

-