Forårsruller og nudelsalat med tamaridressing
Opskrift
Ingredienser
-
2 løg
-
½ chili
-
1 spidskål
-
½ citron
-
1 pakke forårsrulledej fuldkorn
-
1 pakke ægnudler
-
1 brev tamari
-
1 bakke sennepskarse
Tjek at du selv har
-
olie
-
mel
-
havsalt og sort peber
-
ristet sesamolie
Sådan gør du
Tænd evt. ovnen på 200 grader, hvis du vil ovnstege dine forårsruller.
Grøntsager
Skyl, skur og afdryp alle grøntsagerne. Pil løg og hvidløg.
Snit løg, 2 fed hvidløg og chili i fine skiver. Skær gulerødderne i tændstiktynde stave, og snit spidskålen meget fint. Kom halvdelen af spidskålen og gulerødderne i en skål, og stil til side til salat. Rens svampene, og skær dem i små tern.
Sæt vand over til nudler.
Forårsruller
Sauter løg, hvidløg, svampe og resten af gulerødderne og kålen i en stor pande i lidt olie. Smag til med chili, lidt citronsaft, salt og peber. Afdryp fyldet godt.
Rør 1½ spsk. mel og 1½ spsk. vand sammen til melklister.
Fyld og rul forårsrullerne (se tippet på første side), og luk dem med melklister. Steg rullerne i olie på en varm pande, eller pensl dem med lidt olie, og bag dem i ovnen.
Nudelsalat
Kom nudlerne i spilkogende vand med salt. Sluk for varmen, og lad dem trække, under låg i 4 minutter. Rør i nudlerne, så de ikke klistre sammen. Afdryp nudlerne i en sigte, og afkøl let.
Snit ræddiken i tændstiktynde stave. Vend nudler og ræddike i skålen med spidskål og gulerødder.
Dressing
Rør en dressing af citronsaft, 1 presset fed hvidløg, tamari og lidt olie, gerne sesamolie.
Vend dressingen i salaten, og smag til. Anret nudelsalaten på et fad, og top med chiliringe og klippet karse.
Servering
Server nudelsalaten med sprøde forårsruller på siden.
HUSK: Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre, 30-35 minutter. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 minutter. Opbevar dem i kogevandet på køl til dagen efter.