Frisk bigoli-pasta med broccoli, radicchio og citron
Opskrift
Ingredienser
-
1 løg med top
-
1 broccoli
-
½-1 radicchiosalat
-
½ bakke marmande-tomater
-
½ citron
-
1 pakke bigoli-pasta
-
1 stykke parmesan
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
Sådan gør du
Sæt 3 liter vand over til pasta.
Grønt
Skyl og afdryp alle grøntsagerne, og pil 2 fed hvidløg.
Hak hvidløg og løget fint. Snit løgtoppen i tynde ringe, og gem til servering. Del broccolien i meget små buketter, skræl stokken, og riv den groft. Snit radicchiosalaten i fine strimler, og skær tomaterne i tern.
Broccolisauté
Varm en dyb pande op med lidt olivenolie, og steg løg, hvidløg og broccoli mørt, 5-6 minutter. Riv citronskal over, og vend raddichiosalat og tomater i.
Lad det småstege, til alt er mørt, og tomaterne begynder at fnugge. Smag til med salt og sort peber.
Bigoli-pasta
Kom pastaen i det spilkogende vand, og tilsæt salt. Kog pastaen al dente, 3 minutter. Dræn vandet fra, men lad lidt kogevand hænge ved det, og vend pastaen i broccolisauteen.
Servering
Riv parmesan i retten, vend løgtoppe i, og smag til med citronsaft, salt og sort peber. Server retten i dybe tallerkner.