Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frisk pasta med tomatsauce, svampe og gedeost

Frisk pasta med tomatsauce, svampe og gedeost

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 løg
  • ½ pose gulerødder
  • 1 flaske mosede tomater
  • ½ bundt timian
  • ½ chili
  • 1 pose rød grønkål
  • 1 bakke champignon
  • 1 pakke bigoli-pasta
  • 1 rulle gedeost
  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Tjek at du selv har

  • honning
  • sennep
  • eddike

Sådan gør du

Tomatsauce
Hak løg og 3-4 gulerødder fint og sautér det klart i lidt olie. Tilsæt mosede tomater og timian, og lad saucen småsimre i 10-15 minutter. Smag til med salt, finthakket chili og sort peber.

Grønkålssalat
Skyl, rib og afdryp grønkålen. Hak den og 1 løg fint, og riv et par gulerødder. Vend det sammen med en dressing af eddike, sennep, honning, salt, sort peber og olivenolie.

Stegte svampe
Rens champignon og skær dem i skiver eller kvarte. Steg dem gyldne i lidt olie, ved god varme, og krydr med salt og sort peber.

Pasta
Kom pastaten i spilkogende vand med salt og kog den al dente i 3 minutter. Dræn vandet fra og vend med tomatsauce.

Servering
Servér pastaretten i dybe tallerkner, top med stegte svampe og gedeost i brud, og spis grønkålssalat til.

-