Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grøn karry-kokos med søde kartofler, auberginer og brune ris

Grøn karry-kokos med søde kartofler, auberginer og brune ris

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • Olivenolie og havsalt

Sådan gør du

Sæt vand over at koge i din elkedel til kokosmælk.

Brune ris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over i en gryde med 9½ dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5-10 minutter og smag til med salt inden servering. Gem halvdelen af risene på køl til dag 3.

Kokosmælk
Kom kokosmel i en lille skål/blender og overhæld med 2 dl kogende vand. Lad det trække i 5-10 minutter og blend det i 2-3 minutter til en glat mælk. Sigt mælken igennem en fin sigte.

Grønt
Skyl grøntsagerne og afdryp. Skær auberginen i tern på 2 x 2 cm. Kom dem i en sigte, drys med salt og lad dem trække i 5 minutter.

Pil løg og hvidløg, og hak begge dele groft. Skur eller skræl de søde kartofler og gulerødderne. Skær de søde kartofler i tern og gulerødderne i skrå skiver. Hak chilien fint.

Grøn karryret
Varm en tykbundet gryde op med lidt olie. Sautér løg og hvidløg klare og bløde. Tilsæt auberginer, gulerødder og søde kartofler, og sautér endnu 5-7 minutter. Vend grøn karrypasta i og steg i 1 minut. Hæld kokosmælk ved og lad det småsimre, til retten tykner, og alt er mørt. Smag til med salt, finthakket chili og citronsaft.

Servering
Anret ris i skåle, top med karryretten og drys med lidt hakket ramsløg.

-