Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grøn thaikarry med pak choy, brune ris og broccoli

Grøn thaikarry med pak choy, brune ris og broccoli

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 500 g brune ris (gem halvdelen af de kogte ris til dag 4)
  • 1 løg
  • ½ pose gulerødder
  • 1 brev kokoscreme
  • 1 brev grøn karry
  • 1 citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Ris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over i 1,2 l kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad dem hvile i 5 minutter og smag til med salt inden servering. Gem halvdelen af risene til dag 4. 

Grøntsager
Pil løg og hvidløg. Skyl broccoli og pak choy. Snit løg og hvidløg i tynde skiver. 
Skræl broccolistok og skær broccolien i buketter ned gennem stokken. Del pak choy i smalle både. Skræl gulerødderne i lange tynde bånd med en tyndskræller. Opbevar dem i koldt vand. 

Grøn karry
Varm en wok op med lidt af kokoscremen og steg løg og hvidløg klare. Tilføj broccoli og steg videre et par minutter. Vend pak choy i wokken og steg endnu et par minutter.
Tilføj 2/3-1 brev grøn karrypasta og vend godt rundt. Spæd med 1 dl vand, kog op og tilsæt resten af kokoscremen. Kog igennem et par minutter og smag til med salt, peber, grøn karrypasta og lidt citronsaft.

Servering
Vend drænede gulerodsbånd med citronsaft, olivenolie, salt og sort peber. Servér ris i bunden af store skåle, kom en god skefuld broccoli og pak choy i grøn karry over, top med lidt gulerodsbånd og dryp med lidt citronsaft.


-