Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grønne bønner i cremet rød karry med brune ris og lime

Grønne bønner i cremet rød karry med brune ris og lime

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • 1 pose nye kartofler
  • 2 rødløg (i smalle både)
  • ½ bakke grønne bønner (nippet og delt i 2-3 stykker)
  • 2 fed hvidløg (fintsnittet)
  • ½-1 brev rød karrypasta (det er spicy!)
  • 1 bakke tomater på gren (i tern)
  • 1 karton sojacreme
  • ½ lime (i både)

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris og kartofler.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 1 liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt inden servering.

3. Skrub kartoflerne, og kom dem i en gryde med kogende saltet vand, der lige dækker. Kog dem knapt møre, ca. 12 minutter. 

4. Skyl og klargør resten af grøntsagerne.

5. Varm en gryde eller en wok op med lidt olie, og tilsæt rødløg og grønne bønner. Sving wokken, og steg grøntsagerne let møre, 4-5 minutter. 

6. Skær resten i mundrette stykker.

7. Tilføj hvidløg og kartofler til wokken, og steg endnu et par minutter. 

8. Vend rød karrypasta i (den er spicy, så start med lidt, og smag evt. til med mere), og steg et par minutter. 

9. Vend tomattern i, og hæld soyafløde på. Kog igennem, til saucen cremer let og grøntsagerne er sprødmøre. Smag til med salt og evt. mere rød karrypasta.

Servering
Server ris i store skåle, top med grønt i rød karrysauce og dryp selv med limesaft.

-