Grøntsagslasagne med tomatsauce, squash, Gouda og æg
Opskrift
Ingredienser
-
1 løg
-
1/3 bundt bladselleri
-
1 flaske mosede tomater
-
½ chili
-
1 squash
-
1 pakke friske lasagneplader
-
½ pose gouda
-
2 æg
-
1 rød miniromainesalat
-
½ bakke cherry-blommetomater
-
½ citron
-
1 bæger kidneybønner (til dag 2)
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
Sådan gør du
Tomatsauce
Tænd ovnen på 200 grader. Skyl grøntsagerne. Pil løg og 2 fed hvidløg og skær dem i små tern. Skær bladselleri i små tern. Sautér hvidløg, løg og bladselleri i olie til løgene er klare. Tilføj mosede tomater og lad det småsimre i 5 minutter. Smag til med lidt finthakket chili, salt og peber.
Squash
Skær squash i lange tynde skiver, steg dem let møre og gyldne på en grillpande/pande i lidt olie og krydr godt med salt og sort peber.
Lasagne
Kom lidt tomatsauce i bunden af et ovnfast fad. Fordel lidt stegte squash, lasagneplader og lidt ost i lag. Fortsæt med resterende ingredienser og afslut med tomatsauce. Drys med reven ost, form 2 fordybninger i saucen og slå 2 æg ud heri. Sæt fadet i ovnen og bag lasagnen i ca. 20 minutter til den er gennembagt, æggehviden fast og blommen smilende.
Salat
Skyl salat og cherrytomater. Pluk salaten i mindre stykker og halvér tomaterne. Rør en dressing af citronsaft, 1 fed hvidløg, salt, peber og lidt olie.
Servering
Servér lasagnen og spis salat til.
HUSK: Hæld vand på bønnerne og lad dem stå på køl til i morgen.