Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Involtini (aubergine-cannelloni) med krydret tomatsauce, couscous og oliven

Involtini (aubergine-cannelloni) med krydret tomatsauce, couscous og oliven

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 løg
  • 4 stængler bladselleri
  • 1 flaske mosede tomater
  • 1 grøn chili
  • 1 pose fuldkornscouscous
  • ½ glas oliven
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 rulle gedeost
  • 2 æg
  • ½ batavia-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • eddike
  • honning

Sådan gør du

Auberginer
Skyl auberginerne, og skær dem i 1 cm tynde skiver på langs. Drys dem med salt, og lad dem dryppe af.

Tænd ovnen på grill 250 grader.

Tomatsauce
Pil løg og hvidløg, og skyl bladselleri. Hak det hele fint, og sauter det i en gryde med olivenolie. Hæld tomatsauce og ca. 2 dl vand på, og lad saucen småsimre i 10 minutter. Hak chilien fint. Smag saucen til med salt, peber og lidt finthakket chili.

Grillede auberginer
Dup saltet af aubergineskiverne, pensl dem med lidt olivenolie, og læg dem på en rist. Grill dem møre og gyldne i ovnen - husk at holde øje med dem! De må ikke blive for mørke og tørre, for så er de svære at rulle. Tag aubergineskiverne ud af ovnen, slå grill fra, og indstil ovnen på 200 grader.

Fyld
Kom couscous i en skål, tilsæt 4 dl kogende vand, lidt salt og 2 spsk. olivenolie. Dæk skålen med film, og lad couscoussen trække i 5-10 minutter. Rør derefter i den med en gaffel for at løsne grynene lidt.

Hak olivenene og halvdelen af græskarkernerne groft. Læg lidt af hver til side til drys, og vend resten i den lune couscous. Smuldr gedeosten ned i couscoussen, og smag til med salt, peber og reven citronskal. Vend til sidst æg i, og rør godt.

Involtini
Læg de grillede aubergineskiver fladt på et skærebræt. Kom 2 spsk. couscousfyld på hver skive, og rul sammen. Læg rullerne, side om side, i et ovnfast fad, fordel tomatsaucen over, sæt fadet i ovnen, og bag dem i ca. 15 minutter.

Salat og dressing
Rist resten af (de hele) græskarkerner gyldne på en pande, og drys med salt. 
Skyl salat, og pil rødløg. Pluk salaten i mindre stykker, og skær rødløget i papirtynde skiver. 

Lav en dressing af 6 spsk. eddike, ½ dl olivenolie, salt, sort peber og evt. honning, og gem halvdelen af dressingen til dag 2. Vend salat og rødløg med dressingen og drys med ristede græskarkerner.

Servering
Drys resten af olivenene og græskarkernerne over involtinierne, og server med salat til.

HUSK: Hæld vand på kidneybønnerne, og lad dem stå på køkkenbordet til dag 2.

-