Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Involtini - aubergine cannelloni med krydret tomatsauce, couscous og oliven

Involtini - aubergine cannelloni med krydret tomatsauce, couscous og oliven

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 stængel bladselleri
  • 1 glas tomater med grøntsager
  • ½ chili
  • 1 pose fuldkornscouscous
  • ½ glas oliven
  • 1 pose græskarkerner
  • ½ pakke feta
  • ½ citron (reven skal og saft)
  • 1 æg
  • ½ hjertesalat
  • ½ agurk
  • ½ bakke cherrytomater

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Auberginer
Skyl auberginerne og skær dem i 1½ cm tynde skiver på den lange led. Drys dem med salt og lad dem dryppe af.

Tænd ovnen på grill.

Tomatsauce
Pil løg og hvidløg, og skyl bladselleri. Hak det hele fint og sautér det i en gryde med olivenolie. Hæld mosede tomater og 1-2 dl vand på, og lad saucen småsimre i 10 minutter. Hak chilien fint. Smag saucen til med salt, peber og lidt finthakket chili.

Grillede auberginer
Dup saltet af aubergineskiverne, pensl dem med lidt olivenolie og læg dem på en rist. Grill dem møre og gyldne i ovnen - og hold øje med dem! De må ikke blive for mørke og tørre, for så er de svære at rulle. Slå grill fra og indstil ovnen på 200 grader.

Fyld
Kom couscous i en skål, tilsæt 2 dl kogende vand, lidt salt og 1 spsk. olivenolie. Dæk skålen med film og lad couscoussen trække i 5-10 minutter. Rør derefter i den med en gaffel for at løsne grynene lidt.

Hak oliven og græskarkerner groft. Læg lidt til side til drys og vend resten i den lune couscous. Smuldr halvdelen af fetaen og vend også den i couscoussen. Smag til med salt, peber, citronskal og citronsaft. Vend til sidst ægget i og rør godt.

Involtini
Læg de grillede aubergineskiver fladt på et skærebræt. Kom 2 spsk. couscousfyld på og rul sammen. Læg rullerne, side om side, i et ovnfast fad, fordel tomatsaucen over og drys resten af fetaen på toppen. Kom fadet med rullerne i ovnen og bag dem i ca. 15 minutter.

Salat
Skyl salat, agurk og cherrytomater. Pluk salaten i mindre stykker, og skær agurk og tomater i grove stykker. Vend salat, agurk og tomater med lidt citronsaft, olivenolie, salt og sort peber. 

Servering
Drys resten af olivenene og græskarkernerne over involtinierne og servér med salat til.

Husk: Hæld vand på kidneybønnerne og lad dem stå til dag 2.

-