Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kikærter og søde kartofler i korma-sauce med brune basmatiris

Kikærter og søde kartofler i korma-sauce med brune basmatiris

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris (gem halvdelen af de kogte ris til dag 4)
  • 1 portion kikærter (iblødsat)
  • 1 løg
  • 2 søde kartofler
  • ½ bundt gulerødder
  • 1 brev korma-karrypasta
  • 1 dåse kokosmælk
  • ½ chili
  • bakke tomater (resten)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • mild eddike

Sådan gør du

Brune basmatiris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over i 1 l kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter og smag til med salt inden servering. Gem ca. halvdelen til dag 4.

Kikærter
Hæld vandet fra kikærterne og sæt dem i over i en gryde med friskt vand. Kog dem under låg i 35 minutter, tilsæt derefter salt og lad kikærterne trække i 5 minutter. 

Grøntsager
Pil løg og hvidløg og hak dem groft. Skræl de søde kartofler og gulerødderne og skær dem i tern. 

Korma
Sautér løg og hvidløg et par minutter i lidt olie, og tilføj de søde kartofler og gulerødderne. Steg endnu nogle minutter, kom korma-pasta ved, rør godt og dæk med vand. Lad det småsimre i 5-7 minutter og kom drænede kikærter samt kokosmælk i gryden. Lad det småsimre til alt er mørt.  Smag til med finthakket chili, salt og sort peber.

Servering
Hak tomaterne, kom dem i en skål og smag til med salt og lidt mild eddike. Servér kikærter og grønt i korma med de kogte ris, og top med tomattern.

-