Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Köfte af sorte bønner med fladbrød, salat og yoghurtdressing

Köfte af sorte bønner med fladbrød, salat og yoghurtdressing

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1/3-½ chili (eller efter smag)
  • 1 portion sorte bønner (kogt dagen før)
  • 1 hjertesalat
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 1 agurk
  • 1 avocado
  • ½ lime
  • 2 bægre yoghurt naturel
  • 1 pakke tortilla-wraps

Tjek at du selv har

  • vegetabilsk olie
  • havsalt og sort peber
  • havregryn
  • mel
  • spidskommen
  • chilisauce

Sådan gør du

Köftefars
Pil ½ rødløg og 2 fed hvidløg, og hak begge dele fint. Skyl chilien og hak også den fint. Sautér løg og hvidløg på en pande i lidt olie. Kom de kogte sorte bønner og lidt af kogevandet ved, vend rundt og lad det blive gennemvarmt. Hæld det hele i en skål, tilsæt salt, sort peber, finthakket chili, ½-1 dl havregryn, 1-2 spsk. mel og evt. 2-3 tsk. stødt spidskommen, og blend det hele groft med en stavblender. Tilsæt evt. lidt mere mel, hvis farsen bliver for våd. Lad farsen køle lidt af og samle sig. 

Grønt
Skyl salat, tomater og agurk. Snit salaten i strimler og skær cherrytomaterne i kvarte eller i tern. Skær agurken i tern og snit det halve løg i fine skiver. Flæk avocadoen, kassér stenen og skrab frugtkødet ud med en ske. Skær det i tynde fileter eller tern og dryp med lidt limesaft. Læg alle grøntsagerne på et fad. 

Dressing
Smag yoghurten til med salt, peber og 1 knust fed hvidløg. 

Köfte
Varm vegetabilsk olie godt op i en jerngryde/-pande. Form farsen til små, aflange boller på størrelse med en valnød og rul dem evt. i lidt mel, inden du steger dem. Hold godt øje med dem og vend dem et par gange under stegningen.

Fladbrød og servering
Lun fladbrødene på en tør pande. Fyld dem med grøntsager, köfte og dressing samt evt. chilisauce. Rul sammen og spis med fingrene.

-