Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Krydrede soja-ingefæragurker

Krydrede soja-ingefæragurker

Opskrift

Ingredienser

  • 450 g agurk
  • 30 g rød chili
  • 50 ml sojasauce
  • 4 g groft havsalt til 400 ml vand
  • 1 ydre kålblad (fx hvidkål eller spidskål)

Sådan gør du

Inden du går igang skal følgende udstyr findes frem: 1-liters patentglas, kniv, ske, røreskål samt køkkenvægt.

Start med at skylle agurkerne, halver dem, og skrab kernerne ud med en spiseske. Kernerne kan du bruge i en anden ret. Skær agurkerne i 1 cm tykke skiver.

Skyl chili og ingefær, og hak begge dele fint.

Kom agurker, chilier, ingefær og sojasauce i patentglasset.

Bland din lage ved at tilsætte 4 g salt til 100 ml kogende vand. Rør det godt sammen, så saltet opløser sig selv, og tilsæt så de resterende 300 ml koldt vand, så lagen får stuetemperatur. Lagen skal være mellem 20 og 25 grader.

Hæld lagen over agurkerne, så de dækkes helt.

Skyl kålbladet, og fold det, så det passer til patentglassets bredde. Læg det omhyggeligt ned over agurkerne, og pres det ned under lagen, så kålbladet ligger som et beskyttende låg.

Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det, og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted.

Lad agurkerne fermentere i 7 til 14 dage, ideelt set ved en temperatur på mellem 18 og 20 grader. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere kan det gå langsommere.

Glasset skal åbnes hver dag for at frigive det kuldioxidtryk, som fermenteringsprocessen danner. 

Smag på agurkerne efter 7 dage eller før, afhængigt af temperaturen. De skal smage syrligt salte. Hvis de ikke er syrlige nok, så lad dem fortsætte med at fermentere. Smag på agurkerne løbende indtil den 14. dag, hvor de bør være klar.

Stil agurkerene på køl. De er nu spiseklar.

-