Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling i wok med karry, kokosmælk og ris

Kylling i wok med karry, kokosmælk og ris

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 400 g brune ris
  • 2 kyllingebryster uden skind og ben (i tynde strimler)
  • 3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ½ citron (revet skal og saft)
  • 1 stort løg (i tynde skiver)
  • 1 rød peberfrugt (i tynde strimler)
  • 1 squash (i tynde strimler)
  • ½ bundt bladselleri (i tynde strimler)
  • 400 g gulerødder (i tynde strimler)
  • 2 spsk. madraskarry
  • 1 dåse kokosmælk
  • Evt. mangochutney

Sådan gør du

Ris

Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

Skyl risene i koldt vand, og kom dem i 1 liter kogende vand. Kog i 30 minutter, og lad dem trække under låg i 5 minutter. Krydr med salt.

Kylling

Skær kyllingekødet i strimler. Opvarm en wok over med olie, og steg kyllingekødet gyldent. Tilsæt hvidløgsfed og citronskal i brede spåner, og steg videre. Tag kødet af efter et par minutter.

Grøntsager

Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

Kom lidt ny olie i wokken, og steg løgene i et par minutter, til de er gyldne. Tilsæt resten af grøntsagerne, krydr med karry lidt af gangen (smag dig frem), og steg yderligere et par minutter. Tilsæt kokosmælk, og kom kødet tilbage i wokken. 

Kog det hele igennem et par minutter, og smag til med citronsaft og evt. lidt salt og peber.

Servering

Server med kogte brune ris og evt. mangochutney.

Tip: Citrongræs, ingefær og frisk chili er gode ingredienser at videreudvikle retten med. De skal steges sammen med kødet og grøntsagerne i wokken.

-