Lasagne med salat

Lasagne med salat

Opskrift

ca. 55 min 4 personer

Det skal du bruge:

  • Evt. lidt frisk/tørret chili
  • vineddike
  • 1 agurk
  • Olivenolie
  • Evt. 15 g smør
  • Evt. revet ost
  • 1 salathoved
  • 1 pakke friske lasagneplader
  • Evt. hvedemel
  • 3/4 flaske mosede tomater
  • Salt og peber
  • 1 løg med top
  • 400 g hakket oksekød
  • 700 g gulerødder
  • Evt. lidt mælk
  • 200 g tomat(er)
  • Evt. 3 fed hvidløg

Sådan gør du:

Livretter I og Livretter II
Uge 2311 - dag 1

Lasagne smager bare godt. Bedst kendt med bechamel, som denne opskrift dog er foruden. Du kan lave den eller købe den færdig, hvis du ikke vil undvære. Denne lasagne er tilsat en masse gulerødder i kødsovsen, som gør den sundere og sødere

Pil evt. yderste blade af løg og gem toppen. Hak løg og sauter ved svag varme i olivenolie til glasklare. Tilsæt hakkekød, skru op for varmen og rør kontinuerligt indtil kødet tager farve. Kødet behøver ikke at stege, men det er vigtigt, at det ikke klumper eller koger.
Skrub gulerødder og riv dem groft.
Tilsæt mosede tomater, revne gulerødder, krydr og kog godt igennem, evt. med hvidløg og chili.
Tænd ovnen på 180 grader.

Læg lagvis kødsovs, lasagneplader og evt. ost i et ildfast fad, ca. 4 lag plader og kødsovs.

Afslut med kødsovs og ost. Bruger du bechamelsovs skal det imellem hvert lag.

Bechamel: Smelt 15 g smør i en gryde, mæt smørret med hvedemel og hæld en smule mælk i lidt ad gangen, til den har den rette konsistens. Krydr med salt, peber og muskat og hæld den imellem lagene i lasagnen.

Bag lasagnen i ovnen i ca. 35 minutter, til den er gennembagt og kogende.

Skyl imens salaten, del den i små stykker og vend den med hakket tomat, agurk og lidt løgtoppe. Vend herefter salaten med en dressing af olivenolie, vineddike, salt og peber.
Server lasagne og salat.

Søren Ejlersen

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få de gode, grønne opskrifter leveret direkte til din telefon med Aarstiderne Madplan App

I app’en kan du

- få styr på ugens madplan
- se opskrifter til alle Aarstidernes måltidskasser
- hurtigt danne dig et overblik over ugens menuer
- se indkøbslister, der passer til ugens madplan
- bestille måltidskasser, der indeholder alt hvad du skal bruge til ugens aftensmad
- se dine fremtidige leveringer fra Aarstiderne


Video

Idékassen