Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lasagne med tomat, svampe og salat

Lasagne med tomat, svampe og salat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg (finthakket)
  • 3 fed hvidløg (2 finthakket og 1 presset)
  • 1/3 bundt gulerødder (i tynde skiver)
  • 1 bakke champignoner (i skiver)
  • 1 flaske mosede tomater
  • ½-1 pakke friske lasagneplader
  • 1 pose revet gouda
  • Saften af ½ citron
  • 1 hjertesalat (groft plukket)
  • ½ bakke cherrytomater (i kvarte)
  • 1/3 pose ramsløg (fintsnittet)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 200 grader.

Skyl og klargør grøntsagerne, efterhånden som de skal bruges i opskriften.

2. Sauter løg, 2 hakkede fed hvidløg og gulerødder klare og bløde i lidt olie i gryde eller dyb pande.

3. Tilsæt svampene, og steg dem med i et par minutter.

4. Hæld mosede tomater på, og lad det småsimre i 10 minutter.

5. Pensl et ovnfastfad med lidt olie, og byg en lasagne af grønt i tomatsauce, plader og ost. Slut af med ost, dæk fadet med bagepapir, og bag lasagnen i ovnen i ca. 15 minutter. Fjern derefter bagepapiret, og bag lasagnen gylden på toppen, et par minutter mere.

6. Rør en dressing af citronsaft, 1 presset fed hvidløg, salt, peber og olivenolie.

7. Anret salaten på et fad og fordel tomater over. Dryp med dressing, og top med ramsløg.

Servering
Server lasagne med salat ved siden af.

-