Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mexi-bowl med avocado, lime og koriander

Mexi-bowl med avocado, lime og koriander

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose rød quinoa
  • 1 brev korianderfrø
  • 1-2 æg
  • 1 avocado (i tern)
  • 1 lime
  • 1 bundt frisk koriander (groft hakket)
  • 1/3 chili (finthakket)
  • ½ agurk (i små tern)
  • 1/3 bakke san marzano-tomater (i kvarte)
  • ½ rødløg (finthakket)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

1. Sæt vand over til quinoa og æg, evt. i en elkedel.

Skyl og klargør grøntsagerne, efterhånden som de skal anvendes i opskriften.

2. Skyl quinoaen grundigt. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand og tilsæt salt. Kog under låg i 10 minutter, og lad trække under låg i 5 minutter. Afkøl.

3. Rist korianderfrøene på en tør pande, til de dufter og begynder at poppe. Afkøl, og knus dem i en morter. Gem halvdelen til dag 4. 

4. Kom æggene i kogende vand, og kog dem smilende, 5-6 minutter. Afkøl dem.

5. Vend avocadotern sammen med limesaft, hakket koriander, knuste korianderfrø, salt, peber og lidt finthakket chili til en salsa. 

6. Klargør agurk, tomater og rødløg, pil og halver æggene.

Servering
Anret quinoa i en stor skål, og fordel agurk, tomater, rødløg og avocadosalsa i sirlige bunker ovenpå. Drys med finthakket chili, top med halverede smilende æg, og server.

-