Moussaka med aubergine, kartofler og salat
Opskrift
Ingredienser
-
1 løg
-
1 flaske tomatsauce (med chili)
-
1 miniromainesalat
-
½ lime (saften)
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
rasp
-
dijonsennep
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader og sæt vand over at koge i en elkedel.
Auberginer
Skyl auberginerne, skær dem i skiver på 1 cm og drys dem med lidt salt. Lad dem dryppe af i en sigte.
Tomatsauce
Pil løget (gem lidt til salaten) og hvidløgsfeddene, og hak dem groft. Skur gulerødderne og riv dem på et rivejern.
Sautér løg, hvidløg og gulerødder klare i lidt olie. Hæld tomatsauce og 2 dl vand på og lad saucen småsimre i 5-10 minutter. Smag til med salt og peber.
Kartofler
Skur imens bagekartoflerne og skær dem i ½ cm tynde skiver. Kom kartoffelskiverne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Kom lidt salt i vandet og lad dem trække i 5-7 minutter.
Grillede auberginer
Tør salt og vand af auberginerne, pensl dem med olivenolie og steg dem gyldne og møre på en grill- eller stegepande.
Moussaka
Smør et ovnfast fad med lidt olie og læg lagvis tomatsauce, kartoffelskiver og stegte auberginer. Afslut med kartoffelskiver og drys evt. med lidt rasp/polenta. Sæt fadet i ovnen og bag moussakaen i 30-35 minutter til den er tæt, gylden og gennembagt.
Salat
Skyl imens salaten og del den i mindre stykker. Vend med lidt finthakket løg og en dressing af limesaft, salt, peber, olivenolie og evt. 1 tsk. sennep. Anret på et fad.
Servering
Servér moussakaen rygende varm og spis salat til.