Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Nøddeburgers i kålwraps med guacamole og coleslaw

Nøddeburgers i kålwraps med guacamole og coleslaw

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • eddike
  • spidskommen
  • dijonsennep

Sådan gør du

Guacamole
Pil hvidløg. Flæk avocadoerne og kassér stenene. Skrab kødet ud med en ske og mos det med en gaffel til en cremet masse. Pres limesaft og hvidløg over, og smag til med salt, peber, finthakket chili og evt. 1 tsk. spidskommen og ekstra limesaft.

Kål og grønt
Skær bunden af spidskålen og fjern evt. kedelige yderblade. Pil forsigtigt 4 store blade af, mens du skyller kålen under den kolde hane. Afdryp bladene og læg dem til side. Skær tomaterne i små tern, pil løget og hak det fint. Læg det hele på et lille fad. 

Coleslaw
Snit kålhovedet fint og kom det i en skål. Skur gulerødderne og riv dem ned i kålen. Rør en dressing af eddike, salt, peber, olivenolie og evt. sennep. Vend dressingen med kål og gulerødder og smag til.

Nøddeburgers
Varm en pande op med olivenolie og steg bøfferne gyldne. Vend dem forsigtigt (de er lidt porøse) og steg dem i 3-4 minutter på hver side. 

Servering
Fyld kålbladene med nøddebøffer, tomater, løg og guacamole. Fold sammen og spis med fingrene. Servér med coleslaw - den er dog bedst at spise med gaffel!

-