Nudelsuppe med pak choy, gurkemeje og chili
Opskrift
Ingredienser
-
Resten af løgene
-
1-2 fed hvidløg
-
½ chili
-
2-3 spsk. frisk gurkemeje (eller efter smag; hakket)
-
1 pak choy
-
½-1 pakke nudler
-
1 terning bouillon
-
1/4 grøn citron
-
1 brev tamari
Tjek at du selv har
-
olie
-
Havsalt
Sådan gør du
Sæt 1½ liter vand over.
Grøntsager
Skyl grøntsagerne og rens svampene. Pil løg og hvidløg, og snit dem meget fint. Hak chili og gurkemeje fint. Kom 2-3 spsk. finthakket gurkemeje i en lille skål og stil den til side.
Skær gulerødder og svampe i tynde skiver og pak choy i smalle både.
Nudler
Kom nudlerne i ½ liter kogende vand og lad dem trække i 5-6 minutter.
Suppe
Rør bouillonen ud i 1 liter kogende vand.
Sæt en wok eller tykbundet gryde over varmen og sauter løg, hvidløg, gulerødder og svampe i olie i et par minutter. Tilføj pak choy og steg endnu 1 minut eller 2. Drys med lidt finthakket gurkemeje og chili. Hæld bouillon på, kog op og tilsæt de drænede nudler. Varm igennem og smag til med chili, citronsaft og tamari.
Servering
Server nudelsuppen i store skåle og drys med ekstra gurkemeje.