Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lun kartoffelsalat med asparges, radiser og kærnemælksdressing

Lun kartoffelsalat med asparges, radiser og kærnemælksdressing

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 2 bægre kærnemælk
  • 1 pose blå birkes
  • 1 bundt grønne asparges (i 2 cm skrå skiver)
  • 1 bundt løg med top (i smalle både - toppen i tynde skiver)
  • 1 bundt radiser (i smalle både)
  • 1 pose grønkål (ribbet og plukket i grove stykker)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt, sort peber og eddike (fx æbleeddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennote: Grønne asparges er det første tegn på forår. Disse asparges er de første spanske. De skal endelig ikke tilberedes for meget, men skal stadig have bid og en frisk, grøn farve. 

Asparges har en træet bund, som ikke er rar at tygge i. Knæk derfor den nederste del af aspargesene, og kasser den, inden du skærer aspargesene i skrå stykker.

1. Kom kartoflerne i saltet vand, der lige dækker. Kog under låg i 10-12 minutter, sluk for varmen, og lad dem trække færdig.

2. Skyl og klargør resten af grøntsagerne.

3. Rør en dressing af kærnemælk, 2 spsk. eddike, ½ tsk. sukker, salt og sort peber. Vend birkes i dressingen.

4. Afkøl kartoflerne en smule i koldt vand, og del dem på midten.

5. Varm en stor pande op med lidt olie, og sauter asparges, løg, halvdelen af radiserne og grønkål et par minutter, til aspargesene er sprødmøre og kålen lige netop falder sammen. Krydr med salt og sort peber.

6. Vend de lune kartofler med de varme grøntsager, og anret på et stort fad.

Servering
Fordel dressingen over den lune salat, drys med resten af radiserne, og server.

-