Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Okonomiyaki med tofu, sød chili og syltede majroer

Okonomiyaki med tofu, sød chili og syltede majroer

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • Alle majroerne
  • 1 tsk. chili (finthakket)
  • 1 spsk. ingefær (finthakket)
  • ½ terning bouillon
  • 1 løg
  • 1 pakke marineret tofu
  • 2 æg
  • 1 brev sød chilisauce
  • ½ bakke purpurkarse

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokosolie)
  • eddike
  • sukker
  • mel
  • havsalt og sort peber

Sådan gør du

Syltet majroe
Skrub eller skræl majroerne, skær dem i stave, og drys med salt. Hak chili og ingefær fint.

Varm 1 dl eddike, 1 dl vand, 1 spsk. salt, 2 spsk. sukker (evt. lidt mere, men lagen skal ikke være sød), 1 tsk. chili og 1 spsk. ingefær op i en gryde, til sukkeret smelter. 

Hæld lagen over de letsaltede majroer, og lad dem trække, imens du tilbereder resten af retten. Smag til med salt, peber og evt. sukker. 

Okonomiyaki-dej og kål
Varm 1½ dl vand op, og udrør ½ bouillonterning heri. Rør 1½ dl mel og bouillon sammen til en tyk dej. Lad dejen hvile i 10-15 minutter, og rør evt. lidt mere mel i. 

Skyl spidskålen, snit den i tynde strimler, og kom den i en skål.

Tofu og løg
Pil løg og 3-4 fed hvidløg. Skær begge dele i smalle både.

Skær tofuen i små tern, og steg dem sprøde på en pande i rigeligt olie. Tag dem af panden, og afdryp dem på papir. 

Steg løg og hvidløg gyldne og sprødmøre på samme pande. Vend dem med tofutern, og smag til med salt og sort peber. 

Rengør panden, og brug den til okonomiyaki.

Okonomiyaki
Vend æg og spidskål i dejen. Varm panden godt op med rigeligt olie. Øs en god skefuld dej op på panden, og steg pandekagen gylden og sprød, 3-4 minutter på hver side. Gentag med resten af dejen. 

Servering
Læg okonomiyakierne på et fad, og top med tofu og løg. Klip et lille hjørne af brevet med sød chilisauce, og fordel tynde striber af saucen ovenpå. Drys med klippet karse.

Server de sprøde okonomiyakier med syltede majroer til.

-