Pakoras med blomkål, grønt og raita
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose kikærtemel
-
1/4 chili
-
1 løg
-
2/3 blomkål
-
½ spidskål
-
½ lime
-
1 agurk
-
2 bægre yoghurt naturel
-
½ bundt koriander
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
vegetabilsk olie
-
spidskommen
Sådan gør du
Kikærtedej
Kom kikærtemelet, ½-1 tsk. salt og evt. 2 tsk. spidskommen i en skål. Pil 1 hvidløgsfed og hak det og chilien fint. Tilsæt begge dele i skålen. Tilsæt 1½-2 dl vand, lidt ad gangen, til dejen er samlet. Den skal være ret tyk.
Grøntsager
Rengør alle grøntsagerne og afdryp dem. Skær de søde kartofler i tynde skiver. Skær gulerødderne i skrå skiver. Pil løget og skær det i smalle både. Pluk blomkålen i små, fine buketter.
Kålsalat
Snit den halve spidskål i meget tynde skiver og kom dem i en skål. Vend kålen med limesaft, salt, peber og olivenolie, og smag til.
Raita
Skær agurken og tomaterne i bittesmå tern. Rør en raitadressing af yoghurt, 3-4 spsk. olivenolie, 1 knust fed hvidløg, salt, peber og evt. spidskommen. Vend tomat- og agurketern i dressingen, vend hakket koriander i og smag til.
Pakoras og servering
Varm en wok eller en jerngryde op med 1-2 dl vegetabilsk olie. Start med de søde kartofler, fortsæt med gulerødderne og siden de andre grøntsager. Dyp grøntsagerne i dejen og sørg for, at grøntsagerne er dækket af dej hele vejen rundt. Kom lidt grøntsager ad gangen i den varme olie og steg dem gyldne og gennemstegte, 3-4 minutter. Drys med salt og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Servér pakoras med kålsalat og raita til.