Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Panerede risboller med sød chili-tamari og sprød salat

Panerede risboller med sød chili-tamari og sprød salat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion brune basmatiris (kogte)
  • 1 løg
  • chili
  • 2-4 æg (kog evt. de sidste 2 æg)
  • ½ bundt gulerødder
  • 1 agurk
  • ½ hjertesalat
  • 1 brev sød chilisauce
  • citron
  • 1 brev tamari
  • 1 pose polenta

Tjek at du selv har

  • Havsalt og sort peber
  • vegetabilsk olie
  • mel
  • bouillon
  • riseddike

Sådan gør du

Risboller
Kom de kogte ris i en skål og tilsæt finthakket løg, 1 fed finthakket hvidløg og lidt chili. Rør med ½-1 dl vand eller bouillon og evt. 2-3 spsk. mel. Smagt evt. til med salt og peber. Saml dejen med 2 æg til en fast dej, og lad den hvile imens du forbereder resten af retten.

Grøntsager
Skræl gulerødderne og skær dem og agurken i tynde strimler eller lange stave. Skyl og snit salaten i tynde strimler. Kom salat og grønt i to skåle.

Sød chili-tamari dressing
Kom sød chilisauce i en skål og smag til med citronsaft, tamari, 1 fed presset hvidløg og lidt olie (gerne sesamolie). Vend dressingen i grøntsagerne og dryp evt. med lidt eddike, gerne riseddike.

Risboller
Varm en pande op med rigelig olie. Form risdejen til små kugler, vend dem i polenta og steg dem gyldne i olie, 5-6 minutter i alt. Afdryp på papir.

Servering
Servér de sprøde risboller med grov salt og chili-tamaridressing til.

Tip: Du kan evt. koge de to sidste æg, hakke dem og spise dem oven på salaten.

-